Fotoalbum

Her ser I, hvad man kan, når man vil kæmpe for sit dejlige kolonihavehus.

I 2007 viste det sig, at gulvene var lagt helt ud over bundremmen, så vægelementerne var monteret ved at banke lange søm gennem vægelementernes bund, videre ned gennem gulvet og godt ned i bundremmen.

Da gulvene, som var lavet af hård masonite, begyndte at gå i opløsning under oversvømmelsen, var der ikke anden mulighed, end at udskifte bundremmen og dermed strøerne.
 
Den nederste del af vægbeklædningen var det også nødvendigt at fjerne, fordi det forurenede vand var trængt op i væggenes isolering.

Tømreren fik ideen til at udskifte den eksisterende bundrem med en, der var 5 cm højere, så de lange søm kunne forsvinde sammen med den nederste del af vægelementerne, gulvet under dem og bundremmen, som alligevel ville blive beskadiget, hvis det skulle foregå ved brug af brækjern mv.

Efter at tømreren havde fjernet gulvene og den gamle isolering under dem sagde han, at det ville blive en langt dyrere opgave end forventet, så han anbefalede at forsikringsselskabet skulle se på sagen igen. 

Det ville forsikringsselskabet ikke, så tømreren stoppede - og der var ingen, der ville give tilbud på at gøre sagen færdig for restbeløbet, som ifølge taksatoren ikke kunne diskuteres.

Ingen hjalp os, så jeg aftalte med taksatoren, at jeg ville få dækket mine omkostninger til materialer og godtgørelse - hvis jeg kunne holde mig under restbeløbet.

Her ses i billeder, hvordan man får et hus til at svæve ved hjælp af kærlighed, stædighed og moralsk støtte af familie og venner.

Tak til jer, der har lånt mig biler, trailer, værktøj og givet gode råd undervejs. Tak til jer, der har besøgt mig, både om dagen - og midt om natten - undskyld larmen.

Vi er rigtig kede af, at vi fik oversvømmelse igen den 2. juli 2011.

13. sep. 2007 Her, hvor vi troede vi skulle se at komme igang, er vi blevet bedt om at skaffe et nyt, alternativt tilbud, fordi forsikringsselskabet ikke kan acceptere økonomien og udformningen af det fremsendte.

  •  
  •